| |
Restauranten ”Hercegovina” blev åbnet 1. maj 1986.
Ved århundredskiftet var det ”Bræddehytten”, stamcafeen for mange af tidens kendte personer, som lå på stedet, hvor ”Hercegovina” ligger i dag. Derefter fulgte ”Københavnerkroen”, ombygget og moderniseret, med åben veranda ud mod Tivoli. Der kom musik og underholdning, dog med den klausul, at Tivolis promenadeorkester ikke måtte overdøves!
Ligesom Bræddehytten fik Københavnerkroen også sit stampublikum og det var for det meste den danseglade ungdom der mødtes her. Stedet var utrolig populært i en lang årrække. Her fandt københavnere den ægte krostemning midt i storbyen. ”Københavnerkroen” var festlig og folkelig i ordenes bedste betydning.
I løbet af de glade 60`ere var der en anden udvikling på vej. Det blev almindeligt med ferierejser til sydens sol, og fremmed madkultur bredte sig blandt danskerne, som mere og mere fik sans for det fremmedartede. Resultatet blev at en række eksotiske udenlandske restauranter dukkede op. Balkan spisekortet faldt også i københavnernes smag, og en skønne dag var der igen liv i den gamle krobygning i Tivoli.
Navnet var nu ”Hercegovina” , efter et område rigt på bjerge, vinmarker og klostre. Nu var det andre dufte og andre toner, der blev budt på, ilten stemningen fra ”Københavnerkroen” var blevet genskabt. Der skænkes stadig skummende fadøl, men nu suppleret med vine fra hjemegnen. ”Hercegovina” betyder nemlig ”vine fra klostrene”.
I ønsket om at bevare restauranten som et folkeligt og godt madsted som i ”Bræddehyttens” tid, og med musik, dans og underholdning som ”Københavnerkroen” har vi valgt at bevare de rimelige priser som de var dengang. Vi ligger meget centralt i Tivoli, kun få meter fra hovedindgangen. Om sommeren har gæsterne på verandaen en dejlig udsigt til lysene og blomsterne i Tivoli og man kan sidde helt i det fri i en lille hyggelig gårdhave. Pantomimeteatret, Plænen og koncertsalen nås på få sekunder.
|